Ingen Fuenlabrada, Ingen El Clásico

Ingen arme, ingen småkager. Eller som Real Madrid formulerer det til sine fanklubber: Hvis I ikke møder op til Fuenlabrada-kampen i morgen, så får I ikke lov til at komme ind til El Clásico.

 

Sådan er beskeden til de fire største fanklubber i La Grada Animación (Primavera Blanca, La Clásica, Veteranos RMCF og North Fans RMFC), som er hjemmehørende bag målet i den sydlige ende af stadion. Her ønsker man naturligvis altid at kunne fremvise fulde huse og derfor forpligter medlemmerne sig også til at møde op til alle kampene og - hvis ikke det er muligt - at sikre at andre fans kan få pladsen. I dette tilfælde tillader man dog ikke medlemmerne at give pladsen væk til andre og man er derfor nødsaget til at møde op til kampen, hvis man også vil være sikret en plads til El Clásico lillejuleaften.

 

Real Madrid er praktisk talt sikret videre kvalifikation efter en sejr på 0-2 ude over Fuenlabrada i den første kamp.

Seneste artikler...