De 4 nyindkøb: Brugernes dom

Mangt og meget er blevet sagt om Real Madrids transfervindue, og som bekendt endte det med 4 spillertilgange til førsteholdet. Vallejo, Llorente, Theo og Ceballos har alle været en del af Zidanes trup i større eller mindre grad, og selvom man naturligvis med retrospektive briller kunne have ønsket sig en Mbappe, Icardi, og hvad de ellers hedder, så skal der efterhånden også fældes dom over de nye spilleres første tid i den flotte hvide trøje.

Madridista.dk har sæsonen igennem regnet gennemsnit ud fra brugernes karaktergivning med en iboende vægtning af kampenes sværhedsgrad. 

Samlet gennemsnit, La Liga, Champions League, Copa;
Vallejo: 2,97, 3,05, %, 2,80
Theo: 2,75, 3,11, 2,38, 1,95
Llorente: 2,74, 2,68, %, 2,85
Ceballos: 3,11, 3,74, 2,93, 2,45
Hele holdet: 2,94, 2,77, 2,79, 2,61

Både Llorente og Theo har et snit under holdets og taget i betragtning af forventningerne og trods deres unge alder, har de formentlig heller ikke overbevist om deres berettigelse endnu. Det samme gør sig også gældende for Vallejo, der for nyligt blev udeladt fra truppen, der skal til Japan for at hente sig formentlig endnu en Club World Cup-medalje.

Umiddelbart er det Ceballos, der blandt de nye unge spillere har imponeret mest. Blandt andet stod han for 2 mål mod Alaves tidligere på sæsonen og har ligeledes gruppens højeste snit. Trods nødvendigheden af forstærkninger - måske allerede i januar, hvem af de 4 har de fornødne evner til at gøre en forskel resten af sæsonen?

Seneste artikler...