Guldbold som lykkebringer
Der er ikke noget mere motiverende end at modtage en Guldbold. Sådan kunne man godt foranlediges til at tro, når det gælder Cristiano Ronaldo, for hver eneste gang at han har modtaget det fornemme trofæ, har han scoret i den efterfølgende kamp for Real Madrid, som endda har vundet stort.
Således også i går, hvor Sevilla blev afklapset med hele 5-0 og Cristiano Ronaldo fordoblede sin målhøst i denne sæson fra 2 til 4 mål og generelt bekræftede tendensen om, at han er på vej mod bedre tider.
Cristiano Ronaldo vandt sin første Guldbold i Real Madrid -tiden i 2013 og den 18. januar 2014 vandt Real Madrid 0-5 ude over Betis. Her scorede han selv en enkelt gang. Han vandt ligeledes i 2014 og fejrede det med to mål i sejren på 0-3 ude over Getafe.
Og både i 2016 og altså i går, blev det til sejre på 5-0 over henholdsvis Granada og Sevilla. Her scorede Cristiano Ronaldo en enkelt gang mod Granada og altså to mål mod Sevilla.
