Marca: Kepa kommer

Spanske Marca er nu sikker på, at Real Madrid har en julegave klar til Hellig Tre Kongers aften.

I starten af januar menes de spanske mestre nemlig at hente Ath. Bilbao-målmand, Kepa Arrizabalaga, ind på en kontrakt af 6 års varighed til en årsløn på 2,5 millioner euro. Den 23-årige talentfulde målmand har kontraktudløb til sommer, men han skal angiveligt have aftalt med Real Madrid, at man betaler frikøbsklausulen på 20 millioner euro og henter ham med det samme for at sikre, at han ikke bliver frosset ud i den baskiske klub og dermed risikerer at misse VM i Rusland til sommer, som han netop nu er selvskrevet til at blive en del af.

Forholdet mellem de to klubpræsidenter, Florentino Pérez og Urrutia, er mildest talt køligt, men Florentino Pérez ønsker ikke yderligere fjendskab mellem klubberne og derfor vil man også indlede forhandlinger med Ath. Bilbao umiddelbart efter VM for klubhold, og her afvises det ikke, at Real Madrid indvilger i at betale op til 25 millioner euro, altså 5 millioner euro mere end frikøbs-klausulen for at undgå yderligere skærmydsler.

Noget lignende gjorde man i sommer, hvor man hentede Theo Hernández i Atlético Madrid og betalte 29 millioner euro i stedet for 24 millioner euro, som var frikøbsklausulen. Og da man købte Dani Ceballos i Betis betalte man 16,5 millioner euro i stedet for 15 millioner euro.

Seneste artikler...