Fin pengepræmie til VM-vinder
Der venter Real Madrid en fin økonomisk gevinst, hvis holdet som ventet løfter VM-trofæet på lørdag.
Vinderen af turneringen står til at få en check på 4,2 millioner € med hjem og som minimum er man sikret 2 millioner €, som man vil få udbetalt, hvis holdet slutter på fjerdepladsen. Herudover er alle udgifter til rejse og ophold betalt af FIFA.
Vigtigst for Real Madrid er det dog at vinde trofæet og dermed slutte et flot år 2017 af med manér, inden man returnerer til Spanien for at spille El Clásico.
