Inda: Cristiano Ronaldo forlænger inden længe
Ifølge Eduardo Inda fra El Chiringuito forlænger Cristiano Ronaldo inden længe sin kontrakt med Real Madrid:
- I den kommende uge kan man annoncere en kontrakt-forlængelse. Man sagde, at den ville blive offentliggjort efter Guldbold-kåringen. Det bliver i de kommende uger. Jeg tror, at han forlænger til 2022 eller 2023.
På den anden side i panelet var Edu Aguirre fuldstændig uenig:
- Han er tættere end nogensinde på at forlade Real Madrid, han er allerede på vej ud. Der er ingen som helst aftale og parterne er fuldstændig uenige. En anden sag er, at der sagtens kan komme en aftale herfra og til juni, jeg håber på sådan en aftale, men lige nu er der ikke antydningen af indicier på det.
Cristiano Ronaldo har ved flere lejligheder udtalt, at han befinder sig godt i verdens mægtigste klub og sædvanen tro forholder han sig fuldstændig tavs, når det kommer til rygter om hans fremtid.
