Masser på spil for Real madrid

Real Madrid indleder i aften jagten på VM-titlen for klubhold og i den forbindelse har man også mulighed for at opnå andre milepæle, for såvel klub som spillere.

 

Spanske Marca har oplistet disse 7 milepæle:

1)  Cristiano Ronaldo kan blive historiens mest scorende spiller i turneringen.

- Portugiseren har foreløbig scoret 5 mål ved VM for klubhold og det er det samme som Luis Suárez og Lionel Messi, men blot en enkelt scoring vil altså gøre Cristiano Ronaldo til all time-topscorer i den turnering.

 

2) Ramos-Ronaldo kan udligne Lionel Messi i kategorien Bedste spiller i turneringen.

- Den argentinske spiller er to gange kåret som turneringens bedste spiller, men enten Sergio Ramos eller Cristiano Ronaldo kan udligne.

 

3) Real Madrid vil udligne Barcelonas titel-antal

- Barcelona har i øjeblikket 3 VM-titler, mens Real Madrid har to (2014 og 2016) og man ønsker naturligvis at udligne den rekord. (Real Madrids sejre i Intercontinental Cup er ikke medregnet i ovenstående, red.).

 

4) Zidane kan blive første træner til at vinde to trofæer i træk.

- Den franske mestertræner kan blive første træner til at opnå at vinde titlen to år i træk og samtidig sikre den 5. titel i 2017.

 

5) 22 millioner € på spil.

- Der er masser af penge på spil for Real Madrid, som samlet set kan se frem til hele 22 millioner €, hvis VM-titlen kommer i hus.

 

6) Toni Kroos 4. VM-titel.

- Glem alt om Cristiano Ronaldo og Sergio Ramos. Toni Kroos er kongen af VM-titler. Den tyske midtbane-strateg har vundet 3 titler indtil nu og kan se frem til den 4. titel, hvis Real Madrid vinder i weekenden.

 

7) Mod La Duodécima

- Hvis Real Madrid vinder finalen vil det være 12. internationale finale-sejr i træk. Real Madrid har ikke tabt en international finale siden år 2000, hvor man tabte til Boca Juniors. Siden er det blevet til 4 CL-titler, 4 europæiske Super Cup, 2 VM for klubhold og 1 Intercontinental cup.

Seneste artikler...