Castilla tabte for første gang i sæsonen

I sæsonens første ni kampe tabte Castilla-mandskabet ikke en eneste kamp, men denne positive stime blev desværre brudt i lørdags, da de tabte 0-1 på hjemmebane til Fuenlabrada. Resultatet var bittert, tagende i betragtning at holdet skabte de fleste og de største chancer. Ikke desto mindre betyder det dog, at Castilla bliver lidt mere pressede i forhold til at nå den top-4-placering, som giver adgang til at spille med om oprykning. I skrivende stund kan man sige at de ”deler” 4. pladsen med Leonesa, som har samme målscore og pointantal som madrilenerne.

Fuenlabrada er et lidt ældre og mere erfarent mandskab end Castilla, og det kunne altså i lørdagens kamp ses på den vis, at selvom de var mindre sprudlende med bolden end værterne, så formåede de at lukke Castilla nogenlunde ned, efter at de selv fik scoret i det 21. minut, på en soloaktion efterfulgt af en afslutning fra feltkanten.

I anden halvleg spillede Castilla tålmodigt men med et pænt tempo, og fik i det 50. minut på uheldigvis annulleret et mål af Cristo grundet en smal offside. Netop Cristo var involveret i flere gode offensive ting, men heldet var ikke med madrilenerne på dagen, hvorfor de desværre måtte gå tomhændede fra opgøret.

Startopstillinger:

0 - Real Madrid Castilla: Luca, López, Zabarte (Fran García, 58’), De la Fuente, Javi Sánchez, Martín, De Frutos, Fidalgo, Cristo (Dani Gómez, 71’), Augusto (Seoane, 64’) og Feuillassier. 

1 - Fuenlabrada: Biel Ribas, Iribas, Glauder, Cata Díaz, Juanma Marrero, Clavería, Óscar (Javi Gómez, 78’), Cristóbal, Cedric, Hugo Fraile (Carlos Caballero, 89’) og Souley (Borona, 71’).

Mål:

0-1 (min. 21): Iribas.

Seneste artikler...