Castilla led endnu et ærgerligt nederlag
I weekenden var Castilla-holdet på besøg hos Ponferradina, som også ligger og kæmper med om de bedste placeringer i tabellen, og derfor var det naturligvis et meget vigtigt opgør for begge hold, som desværre mundede ud i, at Castilla tabte på udebane for første gang i sæsonen.
Castilla gik ud og så dominerende ud fra starten af opgøret, men i det 10. minut fik Ponferradina pludselig et frispark, som hjemmeholdets Sielva sparkede ind. Madrilenerne svarede dog igen på imponerede vis, efter et flot sololøb fra Feuillassier, som kunne lægge den målgivende aflevering til Fidalgo. Blot to minutter efter dette, kunne den talentfulde Cristo, også skrive sit navn på måltavlen, og dermed førte Castilla 1-2. I det 40. minut udlignede veteranen Yuri desværre for Ponferradina, og sørgede for at holdene kunne gå til pause med 2-2.
Anden halvleg bød på gode muligheder til, i særdeleshed Castilla, som dog i sidste ende virkelig måtte bide i det sure æble, efter at have ramt overliggeren i det 89. minut, og begik et straffespark i det 90. minut, som Ponferradina’s Yuri erfarent konverterede til et mål. Som et resultat af 3-2-sejren til hjemmeholdet, ligger de nu på førstepladsen i tabellen, mens Castilla efter weekendens kampe er faldet ned på en 5. plads.
Startopstillinger:
3 - Ponferradina: Gianfranco, Son, Trigueros (Saúl, 57'), Jon, Míchel, Reina, Sielva, Dani (Luisma Villa, 86'), Jorge (Isi, 74'), David og Yuri.
2 - Real Madrid Castilla: Luca, López, Fran García, De la Fuente, Álex, Jaume, Feuillassier (Dani Gómez, 81'), Fidalgo, Cristo, Seoane (Martín, 74') og De Frutos (Alberto, 60').
Mål:
1-0 (min. 10): Sielva.
1-1 (min. 24): Fidalgo.
1-2 (min. 26): Cristo.
2-2 (min. 41): Yuri.
3-2 (min. 90): Yuri.
