Castilla med skuffende præstationer i januar
Castilla-mandskabet har ikke just imponeret hverken spille- eller resultatmæssigt her i starten af 2019, hvor det indtil videre er blevet til to nederlag mod hhv. Atletico Madrid B og Pontevedra, én uafgjort mod Las Palmas samt en 1-0 sejr mod Unión Adarve.
I kampen mod Pontevedra blev Castilla udspillet, og det samme gjorde sig gældende mod Atletico B, men dette var som et resultat af, at både Javi Sánchez og De La Fuente blev vist ud i løbet af anden halvleg.
På trods af karantænerne til de to centerbacks formåede holdet dog alligevel senest at slå nedrykningstruede Unión Adarve, hvor Cristo stod for madrilenernes enlige scoring.
Efter denne januar måned, er Castilla altså røget helt ned på en syvendeplads i tabellen, men har dog stadig fin kontakt med den top 4 som man sigter efter, idet der kun er ét point mellem nummer tre og nummer syv.
Oversigt over resultaterne i januar:
Pontevedra 3-0 Real Madrid B
Las Palmas B 0-0 Real Madrid B
Real Madrid B 1-3 Atletico Madrid B
Real Madrid B 1-0 Unión Adarve
