Real Madrid Castilla med succes på udebane

Real Madrid Castilla nappede sin fjerde sejr på fremmed græs i indeværende sæson, da man besejrede Navalcarnero med 3-2 i weekendens 25. spillerunde i Segunda Division B - Gruppe I, hvor Alberto og Fidalgo blev heltene for José Manuel Díaz' mandskab.

Kampen mod Navalcarnero markerede også Real Madrid Castillas 13 udebanekamp i denne sæson. I disse har man har scoret 23 mål, hvilket er flere end noget andet hold i den samme gruppe i den tredje bedste spanske fodboldrække.

Den største udebanesejr kom mod Unionistas de Salamanca i 23. spillerunde, hvor man vandt 4-1 på mål af Cristo, De Frutos og et selvmål af Admonio Vicente.

Real Madrid Castillas udebanemål i indeværende sæson fordeler sig på Fidalgo, Cristo og De Frutos, der alle har scoret fire gange hver, tre fra Vinicius Jr., to fra Javi Sánchez og Alberto samt en enkelt mål fra Seoane og Manu Hernando. Og så er der blevet scoret to selvmål til Diaz' mandskabs fordel, der også er med i det samlede regnskab over udebanemål.

Real Madrid Castilla har hentet 17 af sine 42 point på udebane i Segunda Division B - Gruppe I, hvor man i skrivende stund indtager 4. pladsen, som er en af de eftragtede playoff-pladser.

Seneste artikler...

Annonce