Xabi Alonso vinder første titel som ungdomstræner i Real Madrid

Xabi Alonso efter han i går vandt sin første titel som træner. Foto: Marca.com.

Xabi Alonso vandt i går sit første trofæ som ungdomstræner i La Fábrica, da Real Madrids u/13-hold vandt sin division efter den forhenværende Real Madrid-spillers tropper slog Adarve på udebane. 

Der resterer stadig tre runder af Infantil A's kampprogram, men de kan altså ikke nå at blive hentet i den samlede stilling.

Alonso var selvsagt glad, da Real Madrid TV fangede ham efter kampen.

- Det er min første sæson som træner og det har været en meget positiv oplevelse, siger Alonso umiddelbart efter kampen ifølge marca.com.

Dermed har den 37-årige spanier fået en fin start på sin trænerkarriere i Real Madrid.

Seneste artikler...