Alberto Fernández ude med korsbånds-skade
Det er ikke ufarligt at spille for Real Madrid Castilla og i denne uge blev Alberto Fernández ramt af en korsbånds-skade.
Dermed går den unge midtbanespiller glip af oprykningsspillet til Liga Adelante, hvilket naturligvis er et hårdt slag for Castilla-holdets bestræbelser på at få en af de forjættede pladser i den næstbedste række.
Alberto Fernández har spillet 31 kampe for Castilla, heraf 19 fra start og han er noteret for 3 mål.
Det er tredje gang i denne sæson, at Real Madrid Castilla rammes af så alvorlige skader, idet også César Gelabert og Franchu har pådraget sig korsbånds-skader.
