Dani Fernández glæder sig til returkampen mod Cartagena

DANI FERNANDEZ 1RM3222Thumb

Real Madrid Castilla har spillet en flot sæson, som man håber på, kulminerer med oprykning til den næstbedste spanske fodboldrække.

Den 22-årige højreback, Dani Fernández, forsikrer da også om, at man er klar på opgaven, der venter i returkampen mod Cartagena, der er første forhindring på vejen mod drømmen om oprykning.

- Vi glæder os virkelig meget til kampen, vi er fokuserede og opmærksomme på vores mål, som er at arbejde godt i denne uge, så vi står rustet bedst muligt til et godt resultat, siger Dani ifølge realmadrid.com og fortsætter:

- Vi skal gå efter sejren og derfor gå ind til kampen med en mentalitet, der siger, at der på nuværende tidspunkt står 0-0. Vi skal bare vinde kampen. Vi har et ungt hold, der er ambitiøst og gerne vil opnå noget stort i år. Ingen vil det her mere end os.

Selvom Cartagena har været ude på de sociale medier med en besked om, at fans med Real Madrid-trøjer ikke vil blive lukket ind til kampen, håber forsvarsspilleren alligevel på opbakning fra lægterne.

- Vi er unge, men i løbet af denne sæson er vi blevet mere modne og vi går ind i den afsluttende fase i god form. Vi beder fansene om støtte og opbakning på lægterne, fordi vi vil forsøge at give dem glæden tilbage med en sejr.

Real Madrid Castilla spiller returkampen mod Cartagena på søndag, hvor man skal forsøge at forsvare en rimelig komfortabel 3-1 føring, som man har med i bagagen fra første kamp på Alfredo di Stéfano.

Log-på for at kommentere


Brylle's profilbillede
Brylle svaret på emne: #1 1 måned 2 uger siden
Hvordan kan man forbyde modstanderholdets fans og generelt mennesker at dukke op i bestemte trøjer??? Det er jo helt på månen!

Ligger der noget bag, eller er der bare tale om en flok pattebørn i klubbens ledelse?
Batmajn svaret på emne: #2 1 måned 2 uger siden
Hvis man så hele kampen var det pinligt at der ikke blev kastet rundt med røde kort. Det var næsten lige så slemt som da Vini blev bidt. Der er ingen pli i den liga.

https://twitter.com/ReaIMadridOnly/status/1135270871214493700
Chamartin's profilbillede
Chamartin svaret på emne: #3 1 måned 2 uger siden
Med et 0-2 nederlag og dermed exit på reglen på udebanemål, kan man vel bare i sit stille sind konstatere, at sæsonen 18/19 er fuldbragt. Det har stort set været elendighed på elendighed.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.