Real Madrid Castilla gør klar til den nye sæson

Real Madrid Castilla er ved at gøre klar til den kommende sæson, hvor Raúl køres i stilling som træner med det klare mål at sikre oprykning til Liga Adelante.

Raúl skal indstille sig på at få et helt nyt mandskab til rådighed, idet hele 12 spillere har fået at vide, at de ikke skal fortsætte i klubben, heriblandt de to rutinerede forsvarere, Javi Sánchez og Manu Hernando. Førstnævnte har allerede et tilbud liggende fra Valladolid. Også de to angribere Cristo og Dani Gómez skal finde ny klub, men det er fordi Real Madrid ønsker at afprøve dem på et højere niveau og det regnes som en formsag at finde nye udfordringer til dem.

Raúls projekt bliver baseret på talenter som Gelabert, Fran García, Alberto, Martín Calderón og Dela, som allerede er på Castilla-holdet, mens man vil oprykke talenter som Rodrigo, Pedro, Baeza, Antonio Blanco, Miguel og Chust fra Juvenil A-holdet.

Real Madrid Castilla har ikke været i Liga Adelante siden sæsonen 2013/14 og i år blev man slået ud allerede i første play off-kamp mod Cartagena.

Seneste artikler...

Annonce