Fire spillere med til U19-EM
Real Madrid er repræsenteret med fire spillere, når det spanske U19-landshold i dag indleder jagten på EM-trofæet mod værtsnationen Armenien.
Víctor Chust (19 år), Miguel Gutiérrez (17), Antonio Blanco (18) og Mohamed Moukhliss ”Moha” (19) er alle repræsenterede. De to sidstnævnte er begge midtbanespillere og forventes at få mest spilletid, idet de begge deltog i fem af de 6 kvalifikations-kampe om at komme med til slutrunden. De fire spillere er alle en fast del af Real Madrid Juvenil A, som trænes af Dani Poyatos.
Real Madrid kunne for nyligt fejre, at Ceballos, Vallejo og Mayoral (alle 22 år) blev U21-mestre og sammen med Vinícius (19), Rodrygo (18), Fede Valverde (20) og Takefusa Kubo (18) er de et glimrende bevis på den fremtids-sikring, som Real Madrid foretager i disse år.
