Youth League-holdet sejrede i Paris
Real Madrids Youth League-hold gjorde, hvad førsteholdet ikke formåede, nemlig at vinde i Paris. Sejren lød på 1-2.
Det blev en meget jævnbyrdig affære, hvor Paris SG kom foran kort før pausen, da nyerhvervelsen fra Barcelona, Xavi Simons, scorede, men i anden halvleg kom Dani Poyatos´ tropper stærkt igen.
Det skete med en omgang overfaldsfodbold, hvor man simpelthen overrumplede hjemmeholdet og scorede to mål på to minutter. Først var det Jordi og kort efter Dotor, som sikrede Real Madrid en vigtig sejr i turneringen.
Juvenil A: Luis, Santos, Miguel (Arribas, 85'), Chust, Pablo Ramón, Baeza, Sintes, Dotor, Jordi (Pablo, 71'), Latasa (Álvaro, 71'), Marvin (Chechu, 65').
