Real Madrid tæt på spansk stortalent

Real Madrid ser ud til at have sikret sig det spanske stortalent, Álvaro Leiva. Det melder flere spanske medier.

Den 16-årige kantspiller var i weekenden på besøg i Valdebebas, da hans klub, Algeciras, besøgte Real Madrid Castilla og her fik man lejlighed til endnu en gang at følge ham på tæt hold og hovedpersonen selv skal have truffet beslutning om at skrive kontrakt med Real Madrid.

Álvaro Leiva har været fulgt af klubber som Atlético Madrid, Sevilla, Betis og Villarreal, men kan altså nu havne i Valdebebas og måske allerede fra januar måned, hvis man kan nå til enighed med Algeciras om betingelserne for et skifte.

Seneste artikler...