Real Madrid Juvenil A er spanske mestre efter storsejr over Barcelona

Real Madrid Juvenil A er spanske mestre for 9. gang efter en flot sejr på 1-4 over Barcelona. Dermed bliver Álvaro Lopez´ mandskab det første til at vinde både mesterskab, regionalt mesterskab og Youth League, som man sikrede sig for nogle uger siden.

Barcelona kom foran i første halvleg i det 27. minut, da Villar pludselig stod umarkeret i straffesparksfeltet og kunne score let. Real Madrid Juvenil A forsøgte at svare tilbage før pausen, men man lykkedes ikke med afslutningerne.

Straks i anden halvleg blev Barcelona ramt af en fortjent udvisning, da Ïu Martínez fik sit andet gule kort for en vanvidstackling på Lacostas ankel og det blev begyndelsen til enden for Barcelona, som ikke kunne stå imod Real Madrid Juvenil As konstante angreb.

Udligningen kom allerede fem minutter inde i anden halvleg, da Carlos Díez fik sendt bolden ind bag Rodríguez i Barcelona-målet og bare 12 minutter senere kom man også foran, da Alexis Ciria fra tæt hold headede bolden i mål.

Kampen fandt sin reelle afgørelse bare fem minutter senere, da Yeremiah fulgte godt med ind i straffesparksfeltet og nemt kunne sætte afleveringen fra Ciria i nettet.

I dommerens tillægstid blev det også 1-4, da Gabri Valero med et godt skud udplacerede Barcelonas målmand.


Real Madrid Juvenil A: Javi Navarro, Bailón (Melvin, 46’), Lezcano, Ariel (Garrido, 83’), Liberto, Diego M., Lacosta, Carlos Díez, Adri Pérez (Gabri Valero, 27’), Alexis Ciria (Viega, 83’) og Yeremiah (Barroso, 73’).

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...