3-0-nederlag sender Castilla ud af oprykningskampen

Med en 2-0-sejr over Sabadell på hjemmebane havde Castilla et godt udgangspunkt, inden man skulle køre sejren i hus på udebane og komme ét skridt tættere på oprykning til den næstbedste spanske række. Men sådan gik det desværre ikke.

 

Sabadell tog styringen fra starten af kampen, hvor Castilla-keeperen Fran González blev kaldt i aktion allerede efter seks minutter med nogle flotte dobbeltredninger. Castilla kom dernæst lidt bedre med, men tre skæbnesvangre minutter omkring en halv time inde i kampen bragte Sabadell på sammenlagt 2-2. Castilla-bænken protesterede især efter mål nummer to grundet en mulig forseelse på Thiago Pitarch, men dommeren afviste.

Kampen fortsatte med Sabadell i offensiven og Fran González på pletten i Castilla-målet, og så endte det til sidst med en kold spand vand i hovedet, da hjemmeholdet sejrede med 3-2 på et mål i det 90. minut, der dermed sender Castilla ud af oprykningskampen.

Castillas hold: Fran González, Jiménez, Joan Martínez, Fati, Diego Aguado, Cestero, Thiago, Palacios, Pol Fortuny, Ciria (Leiva, 67'), Jacobo (Rachad, 80').

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...