Forstærkning til Castilla: Solari henter Espanyol-juvel

Castilla tabte sæsonåbneren på Alfredo di Stéfano mod Rayo Majadahonda, hvilket har fået Solari til at reagere på transfermarkedet.

Castilla har hentet forstærkning i Espanyol. Det beretter det spanske medie bernabéudigital.com. 

Solari var efter sigende ikke tilfreds med sæsonåbneren mod Rayo Majadahonda, hvor Castilla led et smalt nederlag, hvorfor han umiddelbart efter kampen anmodede om forstærkninger til holdet - argentinerens ønske er nu blevet delvist opfyldt. 

Således har Castilla fået tilgang af Espanyol-angriberen Javi Puado, der blev anset som en af klubbens største talenter. Således var den unge angriber med på førsteholdets pre-season tur på ordre fra Quique Sánchez Flores. Han imponerende imidlertid ikke nok til at få en plads i førsteholdstruppen, hvorfor han i sidste ende valgte at takke ja til Castillas tilbud. 

Seneste artikler...