Fra gynækologer og komikere til milliardærer: Historien om Real Madrids mest spektakulære præsidentvalg

"At være præsident for Real Madrid er vigtigere end at være minister."

Sådan lød den berømte udtalelse fra den tidligere Real Madrid-præsident Ramón Mendoza. Ordene opsummerer perfekt betydningen af posten i verdens måske mest indflydelsesrige fodboldklub. Gennem årtier har kampen om præsidentembedet udviklet sig til et drama fyldt med store personligheder, opsigtsvækkende løfter, politiske intriger og transfersensationer.

Nu står klubben igen foran et historisk valg, hvor den siddende præsident Florentino Pérez udfordres af erhvervsmanden Enrique Riquelme. Det er første gang siden 2006, at Real Madrid-medlemmerne får mulighed for at vælge mellem to kandidater.

Men vejen frem til dagens valgkamp har været lang og dramatisk.

Bernabéus død skabte magtvakuum

Da den legendariske Santiago Bernabéu døde i juni 1978 efter 35 år som præsident, stod Real Madrid over for et afgørende generationsskifte.

Bernabéu havde ikke blot været præsident; han havde skabt klubben, som verden kendte den. Under hans ledelse blev Real Madrid Europas dominerende fodboldmagt, og hans død efterlod et enormt tomrum.

Favoritten til at overtage posten var klubbens mangeårige kasserer Luis de Carlos, der repræsenterede kontinuiteten efter Bernabéu-æraen.

Flere outsidere forsøgte dog at udfordre ham. Blandt dem var gynækologen Roberto Campos Gil, der allerede dengang fremstod som en farverig karakter i madrilensk fodboldpolitik. Han gik til valg på støtte til spansk fodbolds udvikling frem mod VM i 1982 og foreslog desuden, at kvinder skulle indgå i klubbens ledelse – et bemærkelsesværdigt progressivt forslag på det tidspunkt.

Ingen af udfordrerne formåede dog at samle de nødvendige underskrifter, og Luis de Carlos blev valgt uden modkandidat.

KGB-skandalen omkring Ramón Mendoza

Efter sin tiltræden udpegede Luis de Carlos den succesrige forretningsmand Ramón Mendoza som vicepræsident.

Mendoza blev hurtigt en af de mest profilerede personer omkring klubben. Han var karismatisk, velhavende og kendt for sin glamourøse livsstil. Mange så ham allerede som den naturlige fremtidige præsident.

Men kort tid senere ramte en skandale. Det spanske magasin Cambio 16 offentliggjorde artikler, der antydede forbindelser mellem Mendoza og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. Historien skabte enorme overskrifter og tvang Mendoza til at træde tilbage fra sin rolle i klubben.

Selvom sagen aldrig fik alvorlige konsekvenser for hans senere karriere, viste den allerede dengang, hvor intenst og politisk præget miljøet omkring Real Madrid kunne være.

Visionen om et stadion med plads til 150.000 tilskuere

Valget i 1982 blev det første reelle opgør efter Bernabéu-æraen.

Ramón Mendoza vendte tilbage som kandidat og udfordrede Luis de Carlos. Med i feltet var også sportslægen José María Diéguez og den utrættelige Roberto Campos Gil.

Diéguez stod bag et af de mest spektakulære valgprogrammer i klubbens historie. Han foreslog opførelsen af et nyt stadion med plads til 150.000 tilskuere på området omkring klubbens gamle Ciudad Deportiva.

Hans plan var så ambitiøs, at han samtidig mente, at Santiago Bernabéu kunne omdannes til et atletikstadion. Desuden ønskede han at fjerne reklamer og striber fra spillertrøjerne.

Valgkampen blev præget af hårde angreb mellem kandidaterne. Mendoza fremstod aggressiv og moderniserende, mens De Carlos satsede på stabilitet og kontinuitet.

Campos Gil leverede valgkampens mest absurde indslag. Han forsøgte at kvalificere sig ved at indsende hundredvis af blanke dokumenter, men kun otte gyldige underskrifter.

Fem dage før valget trak Diéguez sig og anbefalede sine vælgere at støtte Mendoza. Alligevel lykkedes det Luis de Carlos at sikre sig sejren.

Valgresultat 1982

• Luis de Carlos: 10.752 stemmer
• Ramón Mendoza: 7.660 stemmer

Komikeren, diplomaten og den uundgåelige Campos Gil

I 1985 valgte Luis de Carlos at træde tilbage.

Ramón Mendoza var nu den klare favorit. Blandt udfordrerne var diplomaten Eduardo Peña Abizanda, komikeren Juanito Navarro og endnu en gang Roberto Campos Gil.

Mendoza samlede over 15.000 støtteunderskrifter og slog fast, at han ikke ville bruge private penge på klubben.

"Real Madrid har aldrig haft brug for en mæcen, og det får klubben heller aldrig brug for."

Da de øvrige kandidater trak sig, blev Mendoza valgt uden afstemning.

Tre år senere forsøgte Juanito Navarro igen at udfordre ham. Komikeren indrømmede dog åbent, at han ingen realistiske chancer havde for at vinde. Han stillede primært op for at skabe debat og presse ledelsen.

Mendoza blev genvalgt uden problemer.

Den bitre duel mellem Mendoza og Alfonso Ussía

Valget i 1991 bragte for første gang i mange år en reel politisk kamp om magten i klubben.

Journalisten og forfatteren Alfonso Ussía udfordrede Mendoza i en særdeles hård valgkamp.

Begge kandidater præsenterede store byggeprojekter og omfattende reformer. Mendoza lovede en modernisering af Bernabéu, et nyt basketballarena-projekt og et stort indkøbscenter.

Ussía foreslog en omfattende ombygning af klubbens træningsanlæg samt oprettelsen af en særlig ombudsmand, der skulle beskytte medlemmernes interesser.

Personangrebene blev også en central del af valgkampen.

Mendoza kaldte Ussía for "komikeren", mens Ussía svarede igen ved at beskrive enhver Mendoza-vælger som en "masochist".

Samtidig blev valgkampen præget af spekulationer om stjernespillere og trænere. Navne som Ruud Gullit, Arrigo Sacchi, Paul Gascoigne, Lothar Matthäus og Luis Enrique blev brugt som mulige fremtidige profiler.

Mendoza vandt til sidst komfortabelt.

Valgresultat 1991

• Ramón Mendoza: 15.505 stemmer
• Alfonso Ussía: 10.501 stemmer

Florentino Pérez' første angreb på magten

I 1995 trådte en ny figur ind på scenen.

Florentino Pérez, der allerede havde opbygget et betydeligt ry som erhvervsleder, udfordrede Mendoza i et valg, der markerede begyndelsen på en ny æra.

Mendoza befandt sig i en vanskelig situation. Klubbens økonomi var presset, og mange medlemmer ønskede fornyelse.

Samtidig stillede entreprenøren Santiago Gómez Pintado op med sit spektakulære "Proyecto Universo", der omfattede tennisbaner, padelbaner, biografer, restauranter, boliger til spillere og et parkeringsanlæg med plads til 4.000 biler.

Mendoza forsøgte at latterliggøre Florentino og kaldte ham blandt andet "en robot" og "en reklameballon".

Overraskende nok samlede Florentino mere end dobbelt så mange støtteunderskrifter som den siddende præsident.

Valgkampen blev den første i klubbens historie med omfattende tv-debatter og moderne mediedækning.

Trods Florentinos momentum lykkedes det Mendoza at vinde med en snæver margin.

Valgresultat 1995

• Ramón Mendoza: 15.203 stemmer
• Florentino Pérez: 14.505 stemmer
• Santiago Gómez Pintado: 4.154 stemmer

Figo-aftalen der ændrede Real Madrids historie

Efter Mendoza-æraens kollaps overtog Lorenzo Sanz magten.

Under hans ledelse vandt Real Madrid Champions League i 1998 og 2000, og han gik ind til valget i 2000 som storfavorit.

Florentino Pérez stillede imidlertid op igen.

Valgkampen ændrede karakter fuldstændigt, da Florentino lancerede det mest berømte valgløfte i fodboldhistorien.

Han hævdede at have en underskrevet aftale med Barcelonas største stjerne, Luis Figo.

Mange troede, det var umuligt.

Lorenzo Sanz gjorde grin med idéen og sagde, at det næste nok ville være at hente supermodellen Claudia Schiffer.

Men Florentino holdt fast.

"Hvis Figo ikke spiller for Real Madrid næste sæson, betaler jeg alle medlemmernes kontingent."

Løftet skabte et politisk jordskælv blandt klubbens medlemmer.

Da Florentino vandt valget, blev aftalen gennemført, og Figo skiftede sensationelt fra Barcelona til Real Madrid.

Transferen blev begyndelsen på Galácticos-æraen.

Valgresultat 2000

• Florentino Pérez: 16.469 stemmer
• Lorenzo Sanz: 13.302 stemmer

Florentinos totale dominans

I 2004 stod Florentino Pérez på toppen af sin magt.

Den niende Champions League-titel, klubbens økonomiske vækst og Galácticos-projektet gjorde ham næsten urørlig.

Modstanderne Lorenzo Sanz og Arturo Baldasano havde ingen reel chance.

Resultatet blev en af de mest ensidige valgsejre i klubbens historie.

Valgresultat 2004

• Florentino Pérez: 28.416 stemmer
• Lorenzo Sanz: 1.222 stemmer
• Arturo Baldasano: 513 stemmer

Kaosvalget i 2006

Efter Florentinos overraskende afgang i februar 2006 fulgte et af de mest kaotiske valg i Real Madrids historie.

Fem kandidater kæmpede om posten, og løfterne nåede nye højder.

Ramón Calderón lovede Kaká, Cesc Fàbregas og Arjen Robben.

Juan Miguel Villar Mir talte om Cristiano Ronaldo, Zlatan Ibrahimović, David Trezeguet og Arsène Wenger.

Lorenzo Sanz ville hente Franck Ribéry og Vicente del Bosque tilbage.

Valgkampen udviklede sig til et sandt mediecirkus. Shakira og musikgruppen El Canto del Loco truede med retssager mod Arturo Baldasano for uautoriseret brug af deres billeder.

Få dage før afstemningen annullerede en dommer alle brevstemmer, hvilket skabte enorm kontrovers. Omkring 10.000 stemmer blev aldrig talt med.

Valget blev derfor afgjort alene af medlemmer, der mødte fysisk op.

Ramón Calderón sejrede med blot 246 stemmers forspring til Juan Palacios.

Valgresultat 2006

• Ramón Calderón: 8.344 stemmer
• Juan Palacios: 8.098 stemmer
• Juan Miguel Villar Mir: 6.702 stemmer
• Lorenzo Sanz: 2.377 stemmer
• Arturo Baldasano: 1.581 stemmer

Første reelle valgkamp i 20 år

I 2009 måtte Ramón Calderón trække sig og Florentino Pérez blev valgt uden modkandidat. Man skal derfor tilbage til 2006 for at finde seneste præsidentvalg, hvor medlemmerne måtte til stemmeurnerne.

Derfor markerer opgøret mellem Florentino Pérez og Enrique Riquelme et historisk øjeblik for Real Madrid.

Det er første gang i to årtier, at klubbens medlemmer igen får mulighed for at vælge mellem to kandidater i et regulært præsidentvalg.

Historien viser, at Real Madrids valg aldrig kun handler om sport. De handler om magt, prestige, økonomi og visioner. De har budt på komikere, læger, diplomater, milliardærer, internationale superstjerner og løfter, der har ændret fodboldhistorien.

Nu er scenen sat til endnu et kapitel i den fortælling.