Real Madrid Femenino vandt første træningskamp
Real Madrid Femenino – eller CD Tacón, som det også vil hedde i den kommende sæson – kom godt fra start med træningskampene, da man vandt med 1-0 over Eibar fra den næstbedste række - Reto Iberdrola - i den første test.
Kampen var lidt atypisk, idet den var delt op i tre halvlege a 30 minutters varighed og den blev spillet for lukkede døre i Real Madrids træningsanlæg i Valdebebas.
Real Madrid Femeninos seks nye spillere fik alle spilletid i kampen og inden ligastarten om en måned ude mod Barcelona, skal man deltage i Cádiz-turneringen, El Carranza og i Copa Colombina.
