Uafgjort til CD Tacón mod Rayo

ainoa campo

Ainoa Campo var uheldig og begik straffespark mod Rayo Vallecano i weekenden. Opgøret sluttede dog 1-1.

CD Tacón fortsætter de gode takter i Liga Iberdrola og efter weekendens uafgjorte resultat på 1-1 mod Rayo Vallecano, er man nu ved at spille sig væk fra bundpladserne.

David Aznars tropper startede kampen bedst, men holdet har fortsat store problemer med at få scoret. I banens anden ende følte Rayo sig snydt for et straffespark, men polemikken omkring at det ikke blev dømt, gjorde alligevel at holdet kom tilbage i opgøret og i anden halvleg kom man foran på et straffespark begået af Ainoa Campo mod Camila Sáez og så kunne venezuelanske Oriana Altuve score sikkert.

Rayo Vallecano var også tæt på at sikre sig sejren, men i dommerens tillægstid dukkede Malena op og sikrede det ene point til CD Tacón.

Log-på for at kommentere

Vigtig sejr over Espanyol

Asllani espanyol

CD Tacón er så småt ved at komme i gang i Liga Iberdrola, hvor man i weekenden sejrede 2-1 hjemme over den absolutte bundprop, Espanyol.

I første halvleg var der godt nok ikke meget, der tydede på sejr, for udeholdet kom foran med 0-1 kort før pausen på en scoring fra Elba og generelt forsvarede Espanyol sig godt og tillod ikke David Aznars tropper at komme frem til de helt store chancer.

Tacón har dog et par svenske stjerner i Jakobsson og Asllani og de vendte tingenes tilstand i anden halvleg, hvor Jakobsson hurtigt fik udlignet, mens Asllani scorede sejrsmålet 20 minutter før tid og det var nok til at sikre en sejr, som lægger afstand til bunden.

Tacóns hold: Gómez, Ohale (Daiane, 67'), Ainoa, Peter, Samara, Thaisa Moreno, Aurélie Kaci (Malena, 66'), Lorena, G (Prieto, 76'), Asllani (Martinez, 84') og Jakobsson.

Log-på for at kommentere
Diskuter denne artikel i forumet.

CD Tacón fik uafgjort på Tenerife

Granadilla Tacon

CD Tacón var ved middagstid på besøg hos Granadilla Tenerife og det opgør endte 1-1 efter en meget lige affære.

Det uafgjorte resultat betyder dog, at det kommende Real Madrid Femenino fortsat ligger og roder omkring nedrykningsstregen, men nu er man i det mindste oppe på tre spillerunder uden nederlag.

Første halvleg endte uden scoringer, men hjemmeholdet kom stærkt ud til anden halvleg og kom hurtigt foran ved Natalia Ramos, men CD Tacón fik kæmpet sig tilbage i opgøret, da Jakobsson fik udlignet 18 minutter senere.

Tacón: Ana, Daiane (Ohale, min.61), Ainoa, Peter, Samara, Aurélie Kaci, Malena (Thaisa Moreno, min.56), G, Martinez (Asllani, min.69), Jakobsson, Lorena (Carballo, min.56)

Log-på for at kommentere

Endelig sejr til Tacón

Tacon sejr RealSociedad

Tacón fik sin anden sejr i sæsonen, da Real Sociedad i går ved middagstid blev sendt retur til baskerlandet med et nederlag på 3-1.

Det blev Tacóns topscorer, paraguayanske Jéssica Martínez, som indledte scoringen allerede efter 9 minutters spil på et flot frisparksmål.

Holdet kæmper dog fortsat med at få lukket kampene, når mulighederne er der og udligningen kom da også lige inden pausen ved Palacios og så begyndte man at frygte en ny nedtur.

Træner David Aznar fik dog brugt pausen fornuftigt, for spillerne var ikke mere end lige kommet på banen, før Ubogago bragte Tacón foran og den føring forsvarede man til kort før tid, hvor svenske Jacobsson øgede føringen til slutresultatet 3-1.

CD Tacón: Ana Vallés; Peter, Daiane (Ohale, m. 73), Ainoa, Samara Ortiz; Kaci, Malena Ortiz (Thaisa, m. 73), Jakobsson, Chioma Obogagu, Lorena Navarro (Kosovare Asllani, m. 73) og Jessica Martínez (Carballo, m. 56),

Log-på for at kommentere

Real Madrid Femenino vil hente venezuelansk stortalent

deynacastellanos O

Real Madrid er allerede ved at planlægge den kommende sæsons Galáctica-indkøb til Femenino-holdet.

Det drejer sig om den 20-årige venezuelaner, Deyna Castellanos, som allerede er lidt af et fænomen i hjemlandet. I 2014 vandt hun nemlig Guldstøvlen ved U17-VM for kvinder og tre år senere var hun nomineret til FIFAs The Best-pris, hvor hun endte som nr. 3. Dette år var hun også nomineret til Puskas-prisen.

Hun spiller i øjeblikket for Florida State University, hvor hun er på professionel kontrakt, samtidig med at hun færdiggør sit studie som journalist og det er hun færdig med til december.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.