Danmarks bedste fodbold-fanside 2017

Stor mindehøjtidelighed for Juanito

Juanito

2. april 1992. På vej hjem efter at have overværet Real Madrids UEFA Cup-kamp mod Torino, skrider Juanitos bil ud og rammer en tonstung lastbil, hvorved Real Madrid-legenden bliver dræbt på stedet.

På et splitsekund har Madridismoen mistet et af sine allerstørste idoler og spansk fodbold er i chok over tabet af den legendariske spiller.

På søndag er det 25 år siden og for Real Madrid er det en anledning til at gøre en særlig dag ud af den højt elskede spiller og allerede i morgen indleder man med et debatforum i Juanitos fødeby, Fuengirola, hvor den lokale Real Madrid-fanklub står for arrangementet. Her vil legender som Butragueño, Míchel, Juan José, Pineda og Salguero deltage.

Søndag bliver også en særlig da på Estadio Santiago Bernabéu. Her vil Fondo Sur opsætte en gigantisk tifo, som forestiller en trøje med nr. 7 og ordlyden: Tus Hazañas no se olvidan” (Dine bedrifter vil ikke blive glemt).

Og Juanito er bestemt ikke glemt. Mange ved nok, at Real Madrids tilhængere altid hylder ham i det 7. spilleminut med tilråbene: ”Illa, Illa, Illa, Juanito Maravilla”.

Mindehøjtideligheden fortsætter mandag, hvor Fundación Juanito Maravilla har arrangeret en middag i Casa Juan og her vil legender som Santillana, Pirri, Del Bosque, Buyo og Sánchez Barrios deltage og om eftermiddagen vil det kendte Foro Luis de Carlos snakke om Juanito.

Endelig er der den 5. maj arrangeret en kamp mellem Real Madrids veteraner og en sammenslutning af tidligere holdkammerater i Fuengirola og Málaga.

Fuldt fortjent til en af de største bannerførere for Madridismoen – på godt og ondt.

Illa, Illa, Illa, Juanito Maravilla...

Diskuter denne artikel i forumet.
Real Madrid Fodboldskoler 2017
aesportslounge
Mødestedet i København for Madridistas!

Iscos bagland melder også om kontraktforlængelse

Isco

Den 24. marts kunne vi på Madridista.dk berette om, at Roberto Gómez på Onda Cero havde udtalt, at Isco havde forlænget med Real Madrid.

Den er ikke helt på plads endnu, men ifølge spanske AS beretter folk omkring Isco, at det er meget tæt på, at parterne når til enighed om en kontraktforlængelse på 5-6 år og med en gedigen lønforhøjelse fra 3 millioner € brutto til 8 millioner € brutto.

Iscos bagland melder, at der for alvor er kommet skred i forhandlingerne i denne uge og det er helt efter spanierens hoved, at der nu bliver tale om en forlængelse af aftalen med Real Madrid, eftersom det hele tiden har været førsteprioriteten for midtbanespilleren.

Isco kom til Real Madrid fra Málaga i 2013 og har spillet 179 kampe, hvor det er blevet til 28 mål og 41 assists. På titelplan er det blevet til 2 CL-titler, 1 Copa del Rey, 2 europæiske Super Cup og 2 VM for klubhold.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.