unisportShop2017

Guti: Jeg ville have ønsket en ordentlig afsked med Real Madrid

Guti1

Fodboldklubben UD Almería ligger for tiden til direkte oprykning i Segunda División, og det er med José María ”Guti” Gutiérrez som cheftræner. I programmet Universo Valdano har Real Madrids tidligere spiller, sportsdirektør, og cheftræner, Jorge Valdano, der gav Guti debut for Kongeklubben for 25 år siden, snakket med den ikoniske midtbanespiller om hans karriere.

Om vejen gennem Real Madrids ungdomsakademi:
- Det er meget svært, fordi alle vil vinde. Ud over at spille godt eller at have talent, skal du være sikker på at dit hold vinder. I den alder har du en fordel, hvis du er høj og har bare en smule talent. Jeg begyndte først at vokse, da jeg var i gang med mit sidste år hos U18-holdet. Real Madrid gav mig min første professionelle kontrakt, og derefter faldt alt på plads. Jeg blev indkaldt til C-holdet, som spillede i Segunda División B, hvor jeg spillede to-tre kampe, og næsten med det samme blev jeg rykket op til Castilla, og efter få kampe dér røg jeg på førsteholdet.

Om personlighed:
- Jeg var en rebel, men jeg var ikke konfliktsøgende. Jeg arbejde hårdt til træning og i kampe, men udenfor ønskede jeg også et liv. Der er nogle få ting jeg ville gøre anderledes fra dengang, hvis jeg kunne, fordi når du er ældre, ser du tingene på en ny måde. Jeg savner virkelig bare at spille fodbold. Jeg træner hver dag, men jeg savner den følelse, jeg havde, da jeg var 25.

En teknisk begavet spiller:
- Det er meget sværere at finde spillere som Guti i fodbolden i dag. Folk husker mig, fordi jeg var lidt anderledes. Når publikum kom på nakken af mig, ville jeg endnu mere have bolden. Når vi vandt, mistede jeg interesse i kampen. Men hvis vi var ved at tabe, ville jeg vise dem: ’Her er jeg’.

Om tiden på Bernabéu:
- På grund af den måde jeg spillede på, tror jeg, at jeg gjorde mange ting forkert. Det fortæller jeg altid mine spillere nu. Jeg foretrækker en spiller, der kan lægge ti afleveringer for at skabe en målchance, selv hvis otte af dem mislykkes. At spille til siden fører dig ingen vegne. Jeg kender kun én spiller, som har en utrolig succesrate på det punkt i hver kamp, og det er Messi. Hver gang Messi får bolden, sker der noget.

Om hælafleveringen til Benzemas mål mod Deportivo:
- For mig var det helt normalt. Jeg besluttede på et øjeblik, hvad der var bedst for mig og holdet. Jeg havde bolden ved min højre fod, og målmanden havde dækket alle vinkler, så jeg havde ikke rigtig nogle muligheder for at score. Alt hvad der skete derefter skete på en tiendedel af et sekund. Før Kaká spillede mig bolden, kunne jeg allerede se, hvad der kunne ske. Hvis ikke Benzema havde foretaget det løb, ville jeg have set dum ud. En af min kvaliteter er, at jeg kan læse spillet hurtigt – det er dét, som hjalp mig til at blive i Real Madrid i så mange år.

Guti vandt ikke VM med Spanien, og han spillede ikke i Real Madrids tre Champions League-finaler i 1998, 2000 og 2002. Om det siger han:
- Jeg tror, at jeg som spiller kunne have været en del af landsholdet til en VM-finale eller til EM, men ingen af trænerne havde nogen rigtig tro på mig. Jeg vandt EM med U21-holdet, og jeg følte, at der var en plads til mig.
- Jeg var for ung til Champions League-finalen i 1998, jeg var skadet i den næste, og jeg var på vej på banen i den tredje, men så blev César skadet.

Om afskeden med Real Madrid:
- Jeg ville have ønsket noget anerkendelse eller en afskedskamp. Jeg følte mig tom efter at have brugt så stor en del af mit liv i klubben. Afskeden var normal, eftersom jeg skiftede til en anden klub, men som tiden går, begynder du at tænke på, om du havde fortjent mere. Det er en situation, som mange Madrid-spillere har været i, og de tænker ligesom jeg, at de fortjente mere.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.

Lidt om sunde fodboldspillere viagra online