Radio Montecarlo: Real Madrid taler med Hazards bagland

Ifølge Radio Montecarlo er Real Madrid allerede i kontakt med Eden Hazards bagland for at skabe betingelserne for et sommerskifte.

Den 27-årige belgier skal angiveligt i flere omgange have afvist Chelseas kontrakt-udspil for at få et skifte til Real Madrid i stand og det er endda selv, om Chelsea vil gøre ham til den bedst betalte spiller i Premier League.

Zinedine Zidane har altid været en varm fortaler for Hazard, som selv har bekendtgjort, at han godt kunne tænke sig at arbejde sammen med den franske træner en dag. Og for nylig udtalte Hazards far da også, at belgieren med vilje afviser Chelseas kontrakt-udspil, fordi han venter på en henvendelse fra Real Madrid.

Den kan altså nu være på vej, hvis man skal tro Radio Montecarlo.

Seneste artikler...