OK Diario: Real Madrid sænker Cristiano Ronaldos frikøbs-klausul
Ifølge spanske OK Diario har Real Madrid accepteret at sænke Cristiano Ronaldos frikøbs-klausul fra 1.000 millioner € til bare 120 millioner € for at få tilbud på bordet på portugiseren.
Den nye pris gælder dog ikke klubber som Barcelona og Paris SG, som vil være tvunget til at betale 1.000 millioner €, hvis de vil forstærke deres hold med verdens bedste spiller.
Angiveligt skal 4 klubber (Manchester City, Arsenal, Chelsea og AC Milan) have accepteret at forhandle med Cristiano Ronaldo, hvis prisen er 120 millioner € og de fire klubber står klar med en nettoløn på 40 millioner € for portugiseren. De fire tilbud skal være tilgået Cristiano Ronaldos agent, Jorge Mendes, før CL-finalen mod Liverpool.
