Kicker: Dortmund tæt på Achraf Hakimi
Ifølge tyske Kicker er Achraf Hakimi meget tæt på en lejeaftale med ingen ringere end Dortmund.
Den 19-årige marokkaner var ellers meldt på vej til enten Napoli eller Betis, men tyskerne har overhalet begge klubber indenom og skal aflaste Lukasz Piszczek.
Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, vil ikke bekræfte handlen, men siger til Kicker:
- Af helt grundlæggende årsager kan det give rigtig god mening.
Kicker beretter i øvrigt, at det er Dortmund-præsident Hans-Joachim Watzkes nære venskab med Florentino Pérez, som har banet vejen for aftalen.
