Mexicansk-stjerne har imponeret Real Madrid
Hirving Lozano har sammen med resten af Mexico imponeret mange ved VM. Dette er ikke gået ubemærket hen hos de europæiske storklubber, hvor bl.a. FC Barcelona og Everton skulle være interesseret i spilleren. Lozano skabte stor opmærksomhed ved at score det afgørende mål mod de forsvarende verdensmestre fra Tyskland, men PSV er ikke interesseret i at sælge klubbens kommende stjerne.
Lozano har haft en forrygende sæson for PSV med hele 17 scoringer, og har dermed været en vigtig brik i sæsonen hvor PSV løb med det hollandske mesterskab og dermed skal spille Champions League i næste sæson. Dette har naturligvis øget spillerens salgspris og klubben ønsker ikke at lade Lozano gå for et beløb på mindre end €40 mio. Florentino Pérez har ikke i sinde at betale så stort et beløb for en spiller, som har meget at bevise på den helt store scene.
Den nye Real Madrid manager, Lopetegui, afventer med et bud på Hirving Lozano da han også har andre spillere i tankerne som eksempelvis Herrera, Quintero og Fekir. Men hvis Lozano fortsætter med at imponere ved dette VM i Rusland, så vil rygterne spidse til om et potentielt skifte til ”Los Blancos”.
