Getafe vil leje Vallejo

Getafe ønsker at forstærke sig til den kommende sæson med Jesús Vallejo.

Den unge forsvarer ønskes på en lejeaftale. Getafe-præsident, Angel Torres, blev i sidste uge forelagt et rygte om angriberen Raúl de Tomás, da man præsenterede den nye trøje til den kommende sæson og her sagde han:

- Raúl de Tomás er en god angriber, men vi har bedt Real Madrid om en anden. Der vil komme en central spansk forsvarer.

Real Madrid hentede Vallejo i Zaragoza i 2015 og var det første år udlejet til dem, hvorefter han skiftede til Frankfurt på en ny lejeaftale og var blandt de bedste spillere i Bundesligaen det år. Sidste sæson var han så i førsteholds-truppen, hvor det dog har været sparsomt med spilletid, men tilgangen af Lopetegui kan give spanieren nye muligheder. I hvert fald kender de hinanden fra diverse ungdomslandshold, ligesom Vallejo blev hentet til Rusland som gardering for Carvajal, mens der fortsat var tvivl om hans deltagelse ved VM.

Seneste artikler...