AS: Ancelotti jagter Benzema

Napoli ønsker at forstærke sig til den kommende sæson, og udover at have fået Carlo otti ombord som træner, vil man også forstærke sig i offensiven. Den tidligere Real Madrid-træner er eftersigende på jagt i sin gamle klub, hvor han håber at kunne lokke Karim Benzema til Italien. Det skriver den spanske sportsavis AS.com.

Carlo Ancelotti, som senest har stået i spidsen for Bayern München, har både Boateng og Vidal på tegneblokken, men øverst på ønskelisten skal der angiveligt stå Karim Benzema, som var en nøglespiller for Ancelotti under italienerens to-årige trænerperiode i Madrid.

Og napolitanerne gør sig allerede klar til Benzemas ankomst. Det berettes, at der i aviser og radio, dagligt skrives og tales om franskmandens mulige ankomst, hvilket selvsagt bidrager til en masse begejstring i det napolitanske fanmiljø.

Det gode forhold som hersker mellem Benzema og Ancelotti, sandsynliggør en forestående handel, om end det stadig ligner en problematisk aktion. Karim Benzema har kontrakt til 2021 og en månedsløn på 8,5 millioner euro, som Napoli ikke kan konkurrere med. I Madrid anser man derudover stadig Benzema som en vigtig profil, og man er ikke villig til at sælge for under 50 millioner euro. I den napolitanske lejr mener man, at prisen er i overkanten for en 31-årig udskældt angriber.

I Napoli er man nemlig ikke vant til at betale dyre summer for aldrende stjerner, hvorimod man foretrækker at købe yngre spillere, som på sigt kan generere økonomisk gevinst, som det var tilfældet med Gonzalo Higuain.

Napolis ejer, Aurelio De Laurentiis, har udtalt at ”Carlo fortalte mig, at for at konkurrere i Champions League, bliver man nødt til at købe en 31-årig spiller,” og meget tyder på, at De Laurentiis, trods prisen, vil gøre alt hvad han kan, for at opfylde Carlo Ancelottis drømmesigning.

Seneste artikler...