Thiago om interessen fra Real Madrid: Jeg er glad i Bayern München

Thiago har ikke travlt med at snakke sig væk fra Bayern München, hvor han er godt tilfreds.

Bayern Münchens stærke spanske midtbanespiller, Thiago Alcântara, var et af de første navne, der blev kædet sammen med Real Madrid efter ansættelsen af Julen Lopetegui.

Siden ansættelsen af den forhenværende spanske landstræner har der imidlertid været småt med rygterne, der tidligere kædede den tidligere Barcelona-spiller sammen med Real Madrid.

Den engelske avis Daily Mirror var alligevel ikke sen til at puste lidt til ilden efter Spaniens VM-exit, hvor udsendte fra avisen spurgte Thiago ind til interessen fra netop Real Madrid.

- Jeg er meget glad i Bayern, men uagtet hvor jeg spiller, er fodbold noget jeg nyder, siger Thiago.

Thiago har dog en lille svaghed for engelsk fodbold, som er den liga, han i skrivende stund følger mest med i udenfor de tyske grænser.

- Den engelske liga er den, jeg nyder at se mest i øjeblikket og jeg har fulgt med i den i nogle år efterhånden. Fodbolden i England er fantastisk og jeg elsker at følge med i Premier League, slår midtbanespilleren fast.

Det er givetvis ikke det sidste, som vi har hørt til Thiago i sommerens transfervindue og hvis Kovacic får held med at gennemtrumfe sit ønskede skifte, er det overvejende sandsynligt, at spansk presse igen for at travlt med at kæde spanieren sammen med at skifte til Real Madrid..... mest pga. forbindelsen til Lopetegui.

Seneste artikler...