Courtois om Madrid: Mine børn bor der og dem vil jeg gerne se noget mere

Courtois er i flere omgange blevet rygtet tilbage til Madrid, men målmanden har ingen intentioner om at løfte sløret for, hvor fremtiden bringer ham hen efter VM, men han lægger imidlertid ikke skjul på, at familien kommer til at veje tungt i den endelige beslutning.

- Jeg elsker at bo i London. Madrid og London er to fantastiske byer, siger Courtois ifølge de spanske sportsavis AS og fortsætter:

- Den store forskel er, at mine børn bor i Madrid og dem vil jeg gerne have tættere på mig. Dermed ikke sagt at jeg skifter, men de er vigtige for mig og jeg vil gøre alt for at komme til at se dem mere.

Courtois' fokus er i skrivende stund på det igangværende VM, hvor Belgien i går spillede sig videre til kvartfinalen efter en spændende kamp mod Japan.

- Jeg vil ikke snakke rygter nu - jeg vil kigge på mine muligheder efter VM, men mine børn kommer til at have indflydelse på min afgørende beslutning, slutter Courtois.

Chelsea har ifølge de seneste forlydender intensiveret jagten i Alisson Becker, som London-klubben håber at kunne lokke til engelsk fodbold, om end der også er interesse fra Real Madrid, hvilket med sikkerhed vil sende Courtois til den spanske hovedstad, hvor Real Madrid stå klar med åbne arme.

Seneste artikler...