Rodrygo: Lige nu tænker jeg ikke meget på Real Madrid
Juli 2019 skifter Rodrygo Goes officielt til Real Madrid og bliver en del af truppen, men for nu er han i gang med at forberede sig til den nye sæson med sit nuværende hold, Santos.
Efter en venskabskamp mod Rayados de Monterrey fra Mexico i gpr, mødte den kommende Real Madrid-spiller pressen, og her blev han bl.a. spurgt ind til sit kommende skifte til den spanske hovedstad.
"Jeg er meget glad, men jeg fokuserer på Santos. Jeg tænker ikke meget på Real Madrid. Næste år vil jeg nok begynde at tænke over det, men for nu fokuserer jeg på Santos."
Med sine kun 17 år, og med nummer 7 på ryggen, har Rodrygo allerede slået mange af Neymars rekorder i Santos, så det er næsten umuligt ikke at sammenligne de to, men Rodrygo lader ikke til at mærke presset.
"Jeg tror alle snakker om at jeg er den nye Neymar, men jeg vil fortsat forholde mig roligt. Jeg vil fortsætte med at arbejde hårdt, og så skal jeg nok ankomme når jeg er klar"
Også Santos' træner, Jair Ventura mødte pressen efter kampen, og han havde følgende at sige om sin unge stjerne "Man forventer altid mere. Når vi taler om Rodrygo forventer vi altid magi. Vi forventer at han bliver en stor stjerne."
