Mandzukic er ikke i tvivl: Modric fortjener Ballon d'Or

Modric fremragende spil høster anerkendelse blandt holdkammeraterne. 

Kroatiens fornemme VM kan i høj grad tilskrives Luka Modric, der har været kroaternes vel nok vigtigste spiller under VM-slutrunden, og det er da heller ikke noget, der er gået ubemærket hen i den kroatiske trup, hvor holdkammeraterne står i kø for at rose landsholdskaptajnen.

Mandzukic kalder blandt andet Modric for en af de mest elegante midtbanespillere nogensinde, ligesom den kroatiske angriber gerne ser Modric stå med Ballon d'Or i favnen for sit indtil videre fremragende 2018.

- Modric har spillet på et højt niveau i mange år, og han er de mest elegante midtbanespillere på dette niveau, jeg nogensinde har set. Han arbejder stenhårdt og vi forsøger alle at følge vores kaptajns eksempel. Det ville glæde mig meget, hvis han vinder Ballon d'Or, som han fortjener, siger Mandukic ifølge den spanske sportsavis AS.

Modric er da også en af favoritterne til at løfte det eftertragtede individuelle trofæ og vil blot styrke sit i forvejen stærke kandidatur med en VM-titel, men Real Madrid kroatiske midtbanespiller kan forvente hård konkurrence om titlen fra spillere som, Ronaldo, Messi, Kane, Mbappé, Hazard og Kevin De Bruyne, ligesom spillere som Griezmann og Neymar formentlig også kommer til at blande sig i topstriden i afstemningen.

Seneste artikler...