Omrokeringer i Real Madris anførerhierarki
Ramos er fortsat El Capitán i den spanske hovedstad.
Det kommer ikke til at påvirke Sergio Ramos' position som Real Madrids anfører, at Cristiano Ronaldo i går pakkede sydfrugterne for at søge nye udfordringer i Juventus. Således vil Ramos fortsat være El Capitán i den spanske hovedstad - Marcelos status forbliver ligeledes uændret.
Ronaldos skifte til Juventus kommer derimod til at betyde en masse for Karim Benzema i Real Madrids interne hierarki. Således rykker franskmanden en enkelt plads frem i Real Madrids anførerhierarki, så han nu er tredjevalget til anførerbindet i den spanske hovedstad.
Anførerbindet i Real Madrid bliver som bekendt bestemt ud fra den enkelte spillers anciennitet i klubben, og Benzema er, med Ronaldos afgang, den spiller, der har været i Real Madrid i længst tid efter Ramos og Marcelo - franskmanden ankom sammen med netop Ronaldo tilbage i sommeren 2009.
Ronaldos afgang betyder videre, at enten Nacho eller Varane napper den fjerde og sidste plads i anfører-teamet. Førstnævnte har været i Real Madrid hele sin karriere (hvorfor han bliver nævnt, red.), men rykkede først permanent op i førsteholdstruppen i 2013. Sidstnævnte har omvendt været i Real Madrid siden 2011, hvorfor franskmanden er den oplagte spidskandidat til at overtage den sidste plads i anfører-teamet.
