Real Madrid afviser igen Neymar-kontakt
I sidste uge udsendte Real Madrid en officiel pressemeddelelse, hvor man slog fast at man ikke har budt på Neymar og ikke er i forhandlinger med brasilianeren.
Og nu har man set sig nødsaget til at gøre det igen, efter at rygterne bliver ved med at svirre om kontakt mellem parterne.
Denne gang skriver Real Madrid i en officiel meddelelse, at man ikke har til hensigt at give et bud på Neymar og man slår samtidig fast, at forholdet til Paris SG er ekstra-ordinært og derfor vil en eventuel interesse i en af franskmændenes spillere betyde, at man vil tage kontakt til klubben først.
