Over 500.000 Ronaldo-trøjer solgt på en dag


Over en halv million eksemplarer er allerede blevet solgt. 

Det er vel næppe nogen overraskelse, at Cristiano Ronaldo ville blive en populær skikkelse i den stribede trøje i Torino, og populariteten er allerede ekstrem, for verdens bedste fodboldspiller slår nemlig allerede rekorder i Italien. Ifølge Yahoo Italia, har Juventus allerede solgt trøjer for over halvdelen af transfersummen.

Portugiseren har været Juventus-spiller i bare tre dage, og allerede dagen efter offentliggørelsen, blev mere end en halv million Ronaldo-trøjer solgt. Mere præcist blev der ifølge Yahoo Italia solgt i omegnen af 520.600 trøjer med verdens bedste spiller på ryggen.

Mange fans stod om morgenen i kø uden for Juventus’ officielle butik i Milano, hvor der blev solgt 600 trøjer. På internettet blev der reserveret yderligere 500.000 trøjer, og omkring 20.000 trøjer er blevet solgt i øvrige Juventus- og Adidas-butikker.

Med tanke på at hver trøje i gennemsnit koster 104 euro, vil en hurtig udregning vise, at Juventus på en dag har solgt Ronaldo-trøjer til en værdig af over 54 millioner euro, altså mere end halvdelen af de 105 millioner euro, Juventus har betalt for den portugisiske galáctico.

Fortsætter Cristiano-manien, varer det ikke længe før Juventus har indtjent det fulde beløb.

Seneste artikler...