Første træningsdag med Lopetegui

Real Madrid-truppen havde første arbejdsdag i dag under den nye træner, Julen Lopetegui.

Som følge af den netop overståede VM-slutrunde i Rusland var det dog en stærkt decimeret Real Madrid-trup, som mødte op i Valdebebas, selv om den bestod af 21 mand, heriblandt dog mange unge spillere, som ikke forventes at blive en del af den endelige trup til den kommende sæson.

De 21 spillere var:
Casilla, Luca, Lunin, Vallejo, Theo, Llorente, Ceballos, Benzema, Bale, Mayoral, Vinicius, Odegaard, Raúl de Tomás, Valverde, Óscar, Reguilón, Quezada, Sergio López, Javi Sánchez, León og Álex.

Dagens træning var naturligvis en let omgang og det største øjeblik var måske, da man lavede Pasillo til ære for Gareth Bale, som fylder 29 år i dag.

For Julen Lopetegui var dagen også speciel og han slog fast, at han har en rigtig god trup, men at de kommende uger vil give afklaring på en masse ting i forhold til den endelige bemanding og så lovede han, at det nye Real Madrid vil blive velspillende og med en klar plan.

Seneste artikler...