Real Madrid jagter Cavani
Real Madrid er på angriber-jagt og navne som Neymar og Kylian Mbappé nævnes med jævne mellemrum, men ifølge spansk presse kan det være deres angrebs-kollega, Edinson Cavani, som bliver ny mand i Real Madrid-trøjen.
Real Madrid har ved flere lejligheder afvist at være i kontakt med Neymar og i går kunne Kylian Mbappé slå fast, at han bliver i den franske hovedstad i den kommende sæson, men nu mener man altså, at den uruguayanske angriber er på vej til Real Madrid, hvor han sammen med Eden Hazard skal stå for offensiven i den kommende sæson.
Edinson Cavani er fyldt 31 år, men hans kvaliteter og erfaring kan ingen tage fra ham og sandsynligvis vil han være billigere at hente til klubben end en af de to andre Paris SG-angribere. Herudover spillede han en rigtig god VM-slutrunde og han har gennem flere år stået på Real Madrids liste over potentielle angribere.
