Courtois og Hazard koster 255 millioner €
Chelsea vil ifølge belgiske Het Laatste Nieuws tage sig godt betalt, hvis man skal slippe både Thibaut Courtois og Eden Hazard til Real Madrid.
Prisen for de to belgiske VM-bronzevindere løber angiveligt op i 255 millioner €, nemlig omkring 30 millioner € for Courtois, mens Hazard koster hele 225 millioner €.
Den store forskel i prisen på de to spillere skyldes naturligvis, at målmanden har kontraktudløb næste sommer og derfor principielt kan forhandle frit med andre klubber fra årsskiftet.
Eden Hazard er derimod Chelseas bedste spiller og med endnu to år tilbage af sin kontrakt, vil man naturligvis ikke sælge sit største aktiv frivilligt. Derimod har man angiveligt forsøgt at lokke ham til at underskrive en ny kontrakt, som vil give ham en markant lønforhøjelse, nemlig fra 226.000 € til 340.000 € om ugen.
