Panucci: At forlade Real Madrid var det dummeste i min karriere
Panucci med Real Madrid-trøjen. Foto: Marca.com
Den tidligere Real Madrid-back, Christian Panucci, skiftede i 1999 fra Real Madrid til Inter i italiensk fodbold. Et valg han siden har fortrudt.
”Jeg ville forlade Real Madrid, hvilket var det dummeste valg jeg foretog i hele min karriere. Når jeg ser tilbage, er jeg ked af, at jeg skiftede væk fra Rea Madrid. Dengang følte jeg, at det var det rigtige.”
En anden spiller, som har taget skiftet fra Real Madrid til en italiensk klub, er Cristiano Ronaldo. Et skifte som naturligvis ikke er gået Panuccis næse forbi:
”Han vil triumfere i Italien, fordi han er så god. Alt hysteriet omkring skiftet er normalt. Han er den bedste fodboldspiller i verden. Det er en fantastisk handel Juventus har lavet. Det vil bane vejen for, at andre store spillere vil skifte til italiensk fodbold,” slutter den nuværende albanske landsholdstræner.
