Courtois på boligjagt i Madrid

Efter afslutningen på VM-slutrunden i Rusland, hvor Thibaut Courtois blev valgt som turneringens bedste målmand, er belgieren nu begyndt at lede efter et sted at bo i Madrid, som mere og mere ligner målmandens næste hjem, hvor han rygtes til Real Madrid.

Målmanden fra Chelsea, har altid sagt at han gerne vil vende tilbage til den spanske hovedstad, hvor han tilbragte tre sæsoner hos Atletico Madrid, og hvor hans børn stadig bor med hans eks.

I januar 2017 købte han et hus i Madrid, som hans børn og deres mor, som han stadig har et godt forhold til, kunne bo i, og i følge AS leder Courtois nu efter endnu en bolig i Madrid, i tilfælde af at hans skifte til Real Madrid går igennem.

AS fortæller også at Courtois tilbragte flere timer i Madrid mandag, for at tage et fly til Tenerife, hvor han skal holde sin velfortjente ferie efter den overståede slutrunde. Det er dog uvist om han brugte noget af tiden i Madrid på at arbejde på sit skifte til Real Madrid.

Seneste artikler...