8 ting du måske ikke vidste om Odriozola
Real Madrid præsenterede i går deres nye højre back, Alvaro Odriozola. Her præsenterer vi otte ting som du måske ikke vidste om vores nye basker.
Han har altid været en mester: I sine unge dage som fodboldspiller, blev han mester i strandfodboldturneringen i La Concha, som er en af de mest prestigiøse i Guipúzcoa-området i baskerlandet.
Han elsker heste: Siden han var barn, har han altid haft en stor passion for heste, og da han skrev under med Real Sociedad, opfyldte han sin drøm om at eje en hest. Hans hingst "Royaume" fik væddeløbsdebut for 11 dage siden i Lasarte.
Hans debut på Anoeta: Første gang han trådte på banen på Anoeta, var det som en af de børn, som vifter med blå og hvide flag, når spillerne kommer på banen.
Han elsker at rejse: Han er forelsket i Italien. Han elsker at rejse, og italien er en af hans favorit-destinationer. Herudover er han også vild med byer som Paris og New York.
Han har en sporty familie: Hans onkel, Nekane Arzallus, er præsident for Guipúzcoa Basket, og hans kusine, Nora Azurmendi, er national mester i håndbold, med holdet Bera Bera.
Han er vild med mad og musik: Han har en stor passion for gastronomi og elsker restauranten Arzak, og mange andre i San Sebastián. Og så er han vild med elektronisk musik.
Han blev nødt til at opgive en passion: En af de ting han savner mest, efter at være blevet professionel fodboldspiller, er at stå på ski, hvilket han blev nødt til at opgive da han blev professionel fodboldspiller
Stor tyrefægnings-entusiast: Han er gode venner med tyrefægteren Alberto Lopez Simon, og kan ofte ses til tyrefægtning i løbet af "Semana Grande de San Sebastian"
