Theo måske ikke med til USA i morgen

Theo Hernández og Florentino Pérez hilste hjerteligt på hinanden i Ciudad Real Madrid tidligere i dag.

Når Real Madrid i morgen rejser til USA for at spille de første træningskampe, bliver det måske uden Theo Hernández.

Den 20-årige venstreback meldes meget tæt på at skifte til Real Sociedad på en lejeaftale efter at de to klubber i går forhandlede i den spanske hovedstad og baskerklubben har angiveligt indvilget i at betale en del af Theos løn under lejeopholdet.

Florentino Pérez var i dag forbi træningsanlægget i Valdebebas, hvor han hilste hjerteligt på alle spillerne, heriblandt Theo, som altså ventes at blive offentliggjort som ny spiller i Real Sociedad i løbet af kort tid.

Han nåede i sidste sæson blot at spille 1648 minutter for Real Madrid, hvor det blev til 3 assists.

Seneste artikler...