Isco tilbage i træning før tid
Dagens store overraskelse i Valdebebas var at se Isco vende tilbage til træningen.
Den dygtige midtbane-tekniker var egentlig tildelt ekstra ferie, men han har altså valgt at møde op lidt før og få den sidste træning i den spanske hovedstad med, inden truppen rejser til USA senere i dag.
Isco står til at få en stor rolle på det kommende Real Madrid-hold og den mulighed lader han ikke gå fra sig i forhold til at blive klar til den første store udfordring i den europæiske Super Cup den 15. august i Tallin, hvor modstanderen er Atlético Madrid.
