Klubber klar med 75 millioner € for Pulisic
Christian Pulisic´ navn figurerer stadig på listen over mulige indkøb i Real Madrid, men den unge amerikaner er ønsket mange steder og det presser prisen i vejret.
Således menes både Liverpool og Chelsea at stå klar med 75 millioner € for at hente den 19-årige offensiv-spiller, ligesom også Bayern München har vist interesse.
Real Madrid ønsker ikke at indtræde i en budkrig om Pulisic, men omvendt er han også markant billigere end Eden Hazard, som Chelsea forlanger urimelige 200 millioner € for og derfor kan amerikaneren være et emne, som man vil forfølge i løbet af sommeren.
