Keylor Navas: Jeg bekymrer mig ikke om fremtiden

'

Navas bekymrer sig ikke om de mange målmands-rygter i den spanske og internationale presse.

Trods de vedvarende rygter i den spanske og internationale presse om, at det blot er et spørgsmål om dage inden Thibaut Courtois bliver præsenteret som ny målmand i Real Madrid, bekymrer Real Madrids costaricanske førstemålmand, Keylor Navas, sig ikke over den forestående konkurrence i den spanske hovedstad:

- Jeg er rolig, jeg har to år tilbage på min kontrakt med Real Madrid. Hvis jeg bekymrer mig om fremtiden, er jeg ikke i stand til at nyde nuet. Jeg er altid konkurrencedygtig, jeg vil vinde, og det er noget, der altid vil forfølge mig, siger Real Madrid-målmanden ifølge det argentinske medie La Nacion og fortsætter:

- Jeg er glad og meget taknemlig for Gud. Jeg går ind til den nye sæson med den samme illusion, jeg havde i min første. Jeg skal arbejde hårdt og fortsætte med at nyde at være den del af Real Madrid. Jeg vil bruge min tid og energi på at forbedre mig hver dag og nyde hvert øjeblik.

Real Madrid arbejder da også på at forlænge Navas’ nuværende kontrakt, så den i stedet for at udløbe i sommeren 2020, udløber i sommeren 2022, ifølge bulletinerne fra den spanske presse.

Seneste artikler...