Dani Carvajal: Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Lopetegui

Carvajal ser frem til det forestående samarbejde med Lopetegui, som han kender fra det spanske landshold.

Real Madrids spanske højreback, Dani Carvajal, kan angiveligt slet ikke vente med at komme tilbage på træningsbanen og blive genforenet med Julen Lopetegui.

- Jeg har altid beundret Lopetegui; jeg deler hans fodbold-vision og han er en træner, der får det bedste frem i sin spillere. Det er klart, at baren er sat højt (i Real Madrid, red.), efter vi har vundet fire af de seneste fem Champions League-titler, men jeg er sikker på, at han bliver en gevinst, hvis vi bevarer tålmodigheden, siger Real Madrids spanske højreback ifølge det mexicanske medie El Gráfico.

Carvajal får i næste sæson stor konkurrence på højrebacken, da Real Madrid har valgt at købe Álvaro Odriozola i Real Sociedad og afhænde Achraf Hakimi til Dortmund, for at skabe noget mere konkurrence til de seneste mange sæsoners ubestridte førstevalg på positionen.

Seneste artikler...